L. RON HUBBARD | BIOGRAFISK PORTRÆT

Guldalder
for populærlitteratur

L. Ron Hubbard skrev historier i hver genre for snesevis af Pulp tidsskrifter, herunder Argosy og Astounding Science Fiction.



”Hvad der generelt overses”, bemærkede Hubbard engang, ”er det faktum, at mit forfatterskab betalte min forskning.” Selv om han er mere kendt for, hvad der kom ud af den forskning, vil hans romaner og fortællinger alligevel aldrig blive glemt. Navnet L. Ron Hubbard er faktisk synonymt med populærlitteratur igennem 30’erne med udgivelsen af hele femten millioner ord mellem 1929 og 1941 – eller som en kammerat og forfatterven, Frederik Pohl, havde udtrykt det, ”I samme øjeblik hans historier kom på gaden, blev de en del af enhver fans kulturarv.” Og denne kulturarv var så sandelig blevet beriget i kraft af omfanget af hans arbejde i løbet af disse år – mere end to hundrede fortællinger og romaner, som spændte over alle de populære genrer: mystik, westerns, eventyr, fantasi, science fiction og endda kærlighedshistorier.

Meget passende var Hubbards vigtigste afsætningsmarked i de år kiosk-litteratur eller ”pulp”-bladene, som var opkaldt efter den papirmasse de blev trykt på. ”Pulp”-bladene var uden tvivl den tids mest populære litterære udgivelser. Faktisk var deres betydning helt enestående med noget i nærheden af tredive millioner faste læsere – en fjerdedel af den amerikanske befolkning – frem til fjernsynets fremkomst. ”Pulp”-bladene var dog på ingen måde uden litterær værdi, selv om de først og fremmest var et populært medium. Raymond Chandler, Dashiell Hammett, Edgar Rice Burroughs og Robert Heinlein var blandt dem, der startede deres karriere i blade som Argosy, Astounding, Black Mask og Five Novels Monthly. Det var derfor forståeligt, at Hubbard så tilbage med stolthed på disse ”gode gamle dage”, og fortalte om de aftener, han tilbragte sammen med den berømte Dash Hammett, Edgar ”Tarzan” Borroughs og kiosk-litteraturens berømte person, Arthur J. Burks. Men selv om Hubbard ikke talte specielt meget om sin egen status, var den ikke mindre legendarisk.

Førsteudgave af L. Ron Hubbards roman, Buckskin Brigades, udgivet i juli 1937.
Faktisk genkaldte Pohl sig at ”ingen gjorde den slags, som han gjorde, bedre end han ... livligt, spændende, hele tiden udfordrende”. Som eksempel kan gives L. Ron Hubbards første roman af fuld længde, Buckskin Brigades. Bogen blev rost meget for at være et af de første populære værker, som gav et korrekt syn på sortfodsindianerne, og Buckskin Brigades var alt det, som Pohl beskrev – og meget mere. ”En absolut sjælden slags historie”, sagde avisen New York Times. Romanen var med til at skabe en af de første virkelige ændringer af noget, der havde været en temmelig etnocentrisk kliché: at den indfødte amerikaner var morderisk og vild. Tværtimod, som rådsmedlemmer af sortfodsindianerne udtalte: ”Aldrig før er vore moralbegreber og etik blevet præsenteret med en sådan klarhed.” Hvad der yderligere viser, at Buckskin Brigades er noget enestående, er det faktum, at den steg til tops på bestsellerlisterne cirka 40 år efter sin oprindelige udgivelse.